Hvad skal jeg med 4K?

I starten af sidste år blev de nye 4K fladskærme først introduceret på diverse messer og i medierne. Nu er de ultra skarpe fladskærme kommet på markedet, men hvad er 4K mere præcist, og hvorfor skal du så vælge det? I denne artikel vil vi belyse disse spørgsmål og forhåbentlig gøre det lettere for dig at vælge.

Hvad er 4K egentlig?

4K er afløseren til det velkendte Full HD TV, og kort fortalt er 4K, eller Ultra High Definition, som det også kaldes, en fladskærm med en fire gange så høj opløsning som almindelige HD TV. Det betyder, at du vil få en meget højere opløsning, hvilket resulterer i at detaljegraden øges til et meget højere niveau. Det er ganske enkelt vildt imponerende, og flere eksperter har også udtalt, at man sagtens kan se forskel.

Hvilken forskel er der imellem HD og UHD?

"Ja, opløsningen er højere", tænker du nok "Men hvilken forskel gør det egentlig?" Som nævnt, så har de nye 4K fladskærme en helt fantastisk høj opløsning og detaljerigdom, hvilket medfører, at du ikke behøver at sidde langt væk fra fjernsynet, selvom det er stort. Eftersom opløsningen er så høj, så er billedet stadigvæk utroligt skarpt, selvom du sidder kun en meter til halvanden væk fra skærmen - og her taler vi altså om et 60 tommer fjernsyn! Det vil sige, at du bedre kan skabe den helt rigtige biografoplevelse hjemme i din egen stue.

Hvis vi kigger på tallene for forskellen mellem et 4K og et Full HD TV, så er forskellen også tydelig. En traditionel HD-fladskærm har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixel, hvor et 4K fjernsyn har en opløsning på 3.840 x 2.160 pixel. Det svarer til, at et 4K TV har hele 8 millioner pixel.

Hvorfor vælge 4K?

En 4K fladskærm er for dig, som værdsætter en fantastisk flot billedkvalitet med en imponerende dybde, flotte farver og en detaljerigdom, som man ikke tror på, før man har set det. Du vil sagtens kunne se forskel, og du kan gå utrolig tæt på billedet, uden det fremstår grynet og uklart. "Men vises der noget i 4K?", tænker du måske, og der kan vi fortælle, at Netflix åbner for de første udsendelser i 4K i Danmark allerede til april i år. For at kunne se Netflix 4K kræver det, at du har en 2014-model 4K fladskærm, og du kan se flere 4K fladskærme nedenfor. Et eksempel på en serie, som du kan se i UHD om ganske kort tid er House of Cards sæson 2.

Har du købt en Samsung 4k fladskærm i 2013 så fortvivl ikke. Samsung gør det nemlig også snart muligt for købere af et UHD TV fra 2013 at se Netflix 4K. Med et nyt UHD Evolution Kit, som også kommer på markedet i april måned, kan du opgradere dit Samsung UHD TV til også at kunne se Netflix 4K.

Har du flere spørgsmål til 4K, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores specialister ved en masse om fordele og ulemper, og vi viser dig meget gerne de flotte fladskærme frem i butikken. Du skal bare kigge forbi.

 

Samsung UE40JU6655U

Samsung UE40JU6655U

4 995,00 kr.
0

Tilmeld dig vores nyhedsmail her

Find vej til de 3 specialbutikker i Frederikshavn

Følg os på facebook og hold dig opdateret.

Vi har den højeste kreditværdighed.

Tre specialbutikker

Hos Lyd og Billede Specialisten finder du Jyllands største udvalg af kvalitetsløsninger inden for lyd og billede.

Kontakt

Maigårdsvej 2C
9900 Frederikshavn
Tlf.: 9843 9988
Fax: 9943 3086
kundeservice@lbs.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 9.30-17.30
Lørdag 9.30-14.00

1. søndag i måneden 10.00.-15.00


© 2014 Lyd og Billede Specialisten - Alle priser er opgivet i danske kroner (DKK), inkl. 25% moms Webdesign af kaek