LBS har verdens næstbedste Loewe Gallery

LBS har verdens næstbedste Loewe Gallery

Hvad har Harrods i London til fælles med Maigårdscentret i Frederikshavn?

Det eksklusive stormagasin Harrods i London er kendt over hele verden, og ligheden med Maigårdscenteret i Frederikshavn er næppe slående. Alligevel har de to steder én iøjnefaldende fællesnævner: De danner ramme om de to bedste Loewe Gallerier i verden. 

Loewe er et af verdens førende brands indenfor eksklusive lyd- og billedløsninger i et stærkt og stilsikkert design. Hvert år kåres de tre Loewe Gallerier – eller showrooms -  i verden, som på flotteste vis repræsenterer det, der kendetegner Loewes unikke brand og enestående produkter: elegant og individualiseret design, innovativ teknologi og eksklusiv kvalitet. Blandt i alt 213 Loewe Gallerier verden over er Loewe Gallery hos Lyd og Billede Specialisten i  Maigårdscenteret i Frederikshavn netop blevet kåret til Loewe Galleri nr. 2 – mens Harrods i London blev nr. 1.

VERDENS NÆSTFLOTTESTE LOEWE GALLERY

“Vi er utroligt stolte af at være blevet kåret som Loewe Gallery nr. 2 i verden. Det er første gang, at et Loewe Gallery i Skandinavien lander i top 3, og vi synes bestemt ikke, at det er nogen skam at komme efter det legendariske stormagasin Harrods“, lyder det fra indehaver af Loewe Gallery i Frederikshavn, Laust Nielsen. “Udover æren, det officielle certifikat og den medfølgende pris, en Loewe Dealer Silver Award, er det en flot anerkendelse af, at vi i vores Gallery i Frederikshavn er i stand til på verdens (næst-)flotteste vis at præsentere og demonstrere Loewes enestående produkter på en måde og i omgivelser, som vores kunder med rette kan forvente af et eksklusivt highend brand som Loewe.”

SÆTTER NYE STANDARDER

Loewe Gallery hos Lyd og Billede Specialisten vandt den eftertragtede pris for at sætte nye standarder – og gøre lige det ekstra for at give kunderne en helt unik oplevelse.  “Hos Loewe har man en filosofi der lyder: Det er ikke altid nok at leve op til normen – nogle gange må man selv sætte standarden. Og præcis den filosofi har Laust Nielsen og hans medarbejdere arbejdet benhårdt på at leve op til – siden Loewe Gallery Frederikshavn åbnede i august 2010. Det er deres dedikerede indsats, der har ført til denne meget flotte kåring, som Loewe Gallery nr. 2 i verden”, siger Nordic Brand Manager Michael Brandi, Kjaerulff 1 Development A/S, der på vegne af Loewe AG overrakte prisen til Laust Nielsen.

LOEWE - DET STÆRKE BRAND OG OPFINDER AF FJERNSYNET

Loewe positionerer sig som et eksklusivt brand, for den kræsne køber, og virksomheden har altid haft fingeren på pulsen og sans for at tænke i nye baner.
Det var således Loewe, der opfandt verdens første elektroniske fjernsyn i 1931, i 1997 opfandt Loewe verdens første fjernsyn med internetadgang, og virksomheden var blandt de første, der lancerede plasma- og LCD-tv. I dag udtrykker Loewe sig gennem et stærkt brand med værdier som enestående teknologi, unikt design og fleksibel individualitet. Og selv om det første tv blev opfundet for over 80 år siden, er Loewes statement alligevel: „Hvem påstår, at man ikke kan genopfinde det?“